mandag den 15. oktober 2012

Efterårsferie- mandag morgen

Hans har tydeligevis ikke helt fattet konceptet med ferie - han mener stadig det er en barneret at se Pingu og spise morgenmad omkring kl 06. et eller andet. Og det er det vel også - heldigvis kan vi godt blive enige om at mor godt må få dutter ( kontaktlinser) i øjenene, vand i hovedet og kaffe sat over inden vi begynder på havregrøden. Nu ser vi Postmand Per og læser blade...

Jeg kom til at læse i et blad der hedder "Kids cover- nyt magasin til den moderne familie". Den titel vil sku da noget, hva?
I bladet var der en artikel serie om otte helt almindelige forskellige familier... Yeah right! Jeg ved ikke lige helt hvad jeg stritter mest på - billederne af de enormt smukke mennesker, der lignede nogen der var castet til konceptet " smuk, misundelsesværdig familie med styr på sexlivet, økonomien og kærligheden" eller det ting der var skrevet om dem.

F.eks var der en familie med 6 sammenbragte børn fra 6-17 år. De havde prøvet at bo sammen, men boede nu hver for sig da der ellers: " simpelthen gik for meget madpakker og vasketøj i det hele..."
De bor så henholdsvis på Frederiksberg og i Hellerup og er henholdsvis designer og fotograf - okay, det kan jeg da nemt relatere til... Det lyder da fuldstændigt som mit liv...

Lad os tage en til; "en weekend om måneden er vi i Paris. Så går vi ture og forsøger at lære Andrea at spise på restuarant".

Jeps... Helt almindelige!

Kan stadig ikke finde ud af hvad det er jeg stritter på - er det formodningen om at de skaber en
illusion om det perfekte liv i sådan et blad eller er det slet og ret bare god gammeldags misundelse???

Det er menneskerne på billederne jeg er træt af - jo, lidt måske - men måske mere den følelse de skaber i mig.  Deres udtalelser og glansbilleder stiller et ideal op for den perfekte familie...

Kunne jeg ikke bare være ligeglad? Jo, det kunne jeg nok godt... Det vil jeg øve mig i...

Jeg har mig selv mistænkt for nogle gange at gøre det samme- via min blog, min facebook og mine fortællinger. Jeg fortæller den gode historie, iscenesætter mig selv og min familie som jeg gerne vil have det så ud... Klidboller, hjemmelavet syltetøj og hæklede vanter... Det er en del af det- men jo ikke hele sandheden.
Det håber jeg I ved og jeg håber I smider en mail eller en kommentar, hvis det bliver lidt for meget illusion og lidt for lidt vasketøj, madpakker og uens strømper.

Som naboprinsessen så klogt siger; "Stine, det er os der er de normale" - gu er det så...

God ferie til dem der har og god arbejdslyst til dem der skal det...

Kram fra den misundelige:-)


Børn er bare et statussymbol og hvis man så kan iklæde dem hørtøj i skønne pastelfarver og gøre dem og sig selv lidt henkastet lækre mens der bliver taget nogle glitrende fotos - så er den i vinkel!
Men det sige mig ikke noget, det tror jeg det gjorde engang