Ole, min stedfar, er død.
Rune, min lillebror, er død.
Igen har smerten ramt mig og jeg ved sku ikke helt hvor fanden jeg skal gøre af den.
Lige nu ligger jeg i min seng med solskin udenfor døren som jeg ikke orker at tage mig af.
To fine blomster til mit bed som jeg ikke kan overskue at plante.
Og en familie på 4 stks som jeg ikke lige ved hvad jeg skal stille op med.
Rasmus har mærket hvordan det er fat med mig denne smukke sensommerdag og har heldigvis overtaget hente og bringe opgaverne og ladet mig alene hjemme.
Jeg græder ikke - er bare grund trist.
Svinger mellem en gnist af vilje til at rejse mig og komme igang med bare noget og så svigter energien og sengen tager imod...
Jeg savner bare.
Og tænker samtidigt på ord om at sorg er selvmedlidenhed og på at vi er forpligtet til at vise vores børn at livet går videre selvom om gode mennesker i vores liv er væk for evigt!
Jeg orker det bare ikke lige i dag!
Jeg savner ham!
Tak fordi I lige lyttede....
