tirsdag den 8. oktober 2013

Sorg - en følesmæssig situation....

Sorg er ikke en sygdom, men en proces der igangsættes af et tab, ofte dødsfald, skilsmisse eller andre eksistentielle ændringer. I de fleste tilfælde fremkalder andres død en sorgperiode. (Wikipedia.com)

For at være mere konkret end denne definition af sorg så kunne man også sige at sorg er uvilkårlig, altomsluttende og egenrådig. Den er smuk, ren og grusom. Den er altoverskyggende, men samtidig kan den gemmes væk så godt at andre omkring en, glemmer at den er en fast logerende.
Og det er den - min sorg over Rune og Ole er altid med mig. Den har forskellig farve og form. En dag kan den være let og lyseblå som himlen i maj, hvor bukkejagten går ind... Andre dage er den sort og mørk som uvejr over fjorden. Andre dag igen, som idag, er den underlægningsmusik til alt jeg gør. I dag passer den til blå blå oktoberhimmel, duften af skovbund og røde blade. I dag gør den mig skrøbelig og gråden ligger latent i min hals og venter bare på en bestemt sang i min radio eller en duft af metal skruer og træ eller en ske i en kaffekop.
Savn er kærlighed der er blevet hjemløs står der på en turkis post-it i min mors køkken og det er så sandt - men vi formår alligevel at sende den kærlighed der nu er i overskud, videre til ungerne og hinanden. Vi er blevet stærkere og mere tætte i vores sorg og det vil vare for evigt, men det gør ikke savnet mindre.
Jeg græder når jeg tænker på lille Sif, der aldrig bliver hørt når hun kalder far. Hun havde lige lært at sige ordet, nu er det ord for altid stumt i hendes verden. Jeg græder når mine drenge siger om folk der ikke kommer at så er de nok døde... Naivt i sin barnlighed og sindsygt hjerteskærerende.
Jeg græder når Karl på 2 fortæller sin mor at hun tager fejl, når hun siger at onkel Rune ikke kommer på besøg.
Sorg er egoistisk og selvfed - den er selvmedlidenhed i højeste potens, men det er også en erkendelse af livet...


Sorg er sindsygt komplekst - og jeg ved at jeg kun er i begyndelse af min proces...
Det her indlæg er trist og gråt og jeg vil ikke evaluere på det eller skrive noget happy-shit for at få mig selv til at føle bedre... Jeg vil begrave mig i det mørke i dag og lade verden være lidt på afstand. Der er ting i dag der skal klares, opgaver der ikke kan vente, men de må klare sig med skyggen af mig - mit hjerte er låst i dag...

The colors of my wildest fantasy
Are still the same, but something's changed in me
I guess that it's no wonder that I'm all confused
When I've lost the sense of you


Stine

"


fredag den 23. august 2013

Hul i hovedet eller hul i hjertet

Det er lang tid siden sidst... Ikke fordi der ikke er sket noget- det er der... Men måske fordi det hele har været trist, dumt og rodet og slet ikke til at bære at skrive om. 
Ole, min stedfar, er død.
Rune, min lillebror, er død. 

Igen har smerten ramt mig og jeg ved sku ikke helt hvor fanden jeg skal gøre af den. 
Lige nu ligger jeg i min seng med solskin udenfor døren som jeg ikke orker at tage mig af. 
To fine blomster til mit bed som jeg ikke kan overskue at plante.
Og en familie på 4 stks som jeg ikke lige ved hvad jeg skal stille op med. 

Rasmus har mærket hvordan det er fat med mig denne smukke sensommerdag og har heldigvis overtaget hente og bringe opgaverne og ladet mig alene hjemme. 
Jeg græder ikke - er bare grund trist. 
Svinger mellem en gnist af vilje til at rejse mig og komme igang med bare noget og så svigter energien og sengen tager imod... 
Jeg savner bare. 
Og tænker samtidigt på ord om at sorg er selvmedlidenhed og på at vi er forpligtet til at vise vores børn at livet går videre selvom om gode mennesker i vores liv er væk for evigt! 
Jeg orker det bare ikke lige i dag! 
Jeg savner ham! 

Tak fordi I lige lyttede....

lørdag den 23. marts 2013

LORT

Er der noget der kan få forældre hurtigere ud af sengen end en storebror der råber: adddd, Hans har lavet lort på stolen! Der er lort over det hele!!!
Så så man lige hele voksenflokken med morgenhår og uden kontaktlinser, tørre op, vaske og skifte tøj og ble!
Godmorgen!!!

fredag den 22. marts 2013

Sorry

Problemer med billedet af Hans! Sorry!
Fikser det i morgen!
Ungerne ser Disney og hygger. Hans hygger så meget at han har taget sin strømpebukser af... Nu vælter han rundt i sofaen og trækker i sine tæer! " det kilder, mor, når jeg har tæer!!!"
Sommer, tak og børn i bare fødder...


Hold nu op det er lang tid siden der har været overskud, engagement og ro i hovedet til at skrive noget her...

Det er jeg ked af, men hvis min blog skal bruges som en slags barometer for min almene tilstand - så afspejler stilheden her på bloggen, nok meget godt hvordan den første etape af 2013 har været for mig...

Arbejdet har været noget turbulent - både ekstremt positivt og ekstremt negativt - det er hårdt i den grad at blive udfordret, både på faglighed, de sociale rammer og regler og på det personlige plan, hver dag!
Det er stadig svært, men nu har jeg fået det luftet, og så ser vi hvor det bærer mig hen... Heldigvis er jeg til daglig omgivet af fantastiske kollegaer - der ikke bare er sjove og søde, men også i den grad udviser omsorg og loyalitet!
I´m amazed every day... Love U.

Nå, men jeg har noget ubetalt gæld til dem der stadig hænger på..
Jeg lovede jo et billede af Hans og den turkise traktor...













Åh, han var sød...

Sneen ligger udenfor!, det er Påske og påskeharen burde kunne hoppe rundt udenfor uden vinterstøvler og overtrækser... Men nej!

Jeg ønsker mig i Påskegave - sol og forår.

Knus og solskin til jer alle

tirsdag den 29. januar 2013

Glemte Hans

Og det er jo ikke i orden...

Hans vil gerne være en turkis traktor til fastelavn....

Følg med i næste afsnit og se hvordan man lige krejler den...


Fuck - jeg glæder mig sku også til at se hvordan jeg fikser den...

fredag den 25. januar 2013

Ugens udfordring

Det er snart Fastelavn og for en gang skyld er jeg på forkant med den lille dames udklædningsønsker...
Efter at have tygget sig gennem snart fem af Harry Potter bøgerne og tilhørende film samt et stort juleønske som blev opfyldt af farmor og farfar, da hun kunne pakke Hermiones tryllestav op- var der jo kun en ting man kunne klæde sig ud som...
Så derfor hækler jeg lige nu i Gryffindor -farver...
Og for en gangs skyld når jeg det i fremragende tid...

Det er færdigt nu og mangler bare lige at få fikset nogle løse ender...
I Genneren fandt jeg en nederdel som, uden at det var meningen dengang den blevet designet, har de helt rigtige farver...
Det kører med det outfit!

Der er stadig spænding hvad angår Niels - han siger at han vil være Spiderman- men lad os nu se... Det kan både ende med prinsesse eller ingenting, hvis jeg kender han ret... Jeg lader som om at Spiderman er en aftale og bliver ikke skuffet hvis det bliver prinsesse eller ingenting! Promis!
Håndbold- nu...

God weekend