Sorg er ikke en sygdom, men en proces der igangsættes af et tab, ofte dødsfald, skilsmisse eller andre eksistentielle ændringer. I de fleste tilfælde fremkalder andres død en sorgperiode. (Wikipedia.com)
For at være mere konkret end denne definition af sorg så kunne man også sige at sorg er uvilkårlig, altomsluttende og egenrådig. Den er smuk, ren og grusom. Den er altoverskyggende, men samtidig kan den gemmes væk så godt at andre omkring en, glemmer at den er en fast logerende.
Og det er den - min sorg over Rune og Ole er altid med mig. Den har forskellig farve og form. En dag kan den være let og lyseblå som himlen i maj, hvor bukkejagten går ind... Andre dage er den sort og mørk som uvejr over fjorden. Andre dag igen, som idag, er den underlægningsmusik til alt jeg gør. I dag passer den til blå blå oktoberhimmel, duften af skovbund og røde blade. I dag gør den mig skrøbelig og gråden ligger latent i min hals og venter bare på en bestemt sang i min radio eller en duft af metal skruer og træ eller en ske i en kaffekop.
Savn er kærlighed der er blevet hjemløs står der på en turkis post-it i min mors køkken og det er så sandt - men vi formår alligevel at sende den kærlighed der nu er i overskud, videre til ungerne og hinanden. Vi er blevet stærkere og mere tætte i vores sorg og det vil vare for evigt, men det gør ikke savnet mindre.
Jeg græder når jeg tænker på lille Sif, der aldrig bliver hørt når hun kalder far. Hun havde lige lært at sige ordet, nu er det ord for altid stumt i hendes verden. Jeg græder når mine drenge siger om folk der ikke kommer at så er de nok døde... Naivt i sin barnlighed og sindsygt hjerteskærerende.
Jeg græder når Karl på 2 fortæller sin mor at hun tager fejl, når hun siger at onkel Rune ikke kommer på besøg.
Sorg er egoistisk og selvfed - den er selvmedlidenhed i højeste potens, men det er også en erkendelse af livet...
Sorg er sindsygt komplekst - og jeg ved at jeg kun er i begyndelse af min proces...
Det her indlæg er trist og gråt og jeg vil ikke evaluere på det eller skrive noget happy-shit for at få mig selv til at føle bedre... Jeg vil begrave mig i det mørke i dag og lade verden være lidt på afstand. Der er ting i dag der skal klares, opgaver der ikke kan vente, men de må klare sig med skyggen af mig - mit hjerte er låst i dag...
The colors of my wildest fantasy
Are still the same, but something's changed in me
I guess that it's no wonder that I'm all confused
When I've lost the sense of you
Stine
"
