Revselsesretten

Revselsesret er retten til anvendelse af fysisk vold mod personer, man har myndighed over, i forbindelse med 
udøvelsen af myndigheden -kilde Wiki.

Jeg har lige bidt min yngste søn i fingeren...

Altså ikke med vilje - nogen vil kunne huske at jeg nok har underholdt med historien om dengang jeg måtte ty til det trick for at få en gammel doven nordbagge til at gå den vej jeg ville have... Det endte med at jeg bed hende i øret og så var det hierarki på plads...
Nå, men det var nu altså ikke tilfældet i dag... Nej, Hans ville bare være så sød at tilbyde mig en bid æble og som mor siger man jo pænt tak, selvom det havde været i munden på sønnike og måske også på gulvet et par gange... Og så bed jeg jo til og så hylede ungen...
Æv, bæv
Selv- revselsesretten? Altså rette til at slå sig selv hårdt i hovedet, er jo ikke afskaffet... Jeg bruger den flittigt lige i tiden. Jeg syntes jeg har svært ved at finde tilfredshed med min egen indsats næsten ligegyldig hvad det handler om... Arbejde, venskaber, kæreste, børn og mig selv.
Syntes det er svært at gøre andre tilpas, men det er nu intet imod hvor svært det er at please moi!
Tænker måske det er noget med alder - jeg syntes det er sindsygt svært at være midt i trediverne, have alle de børn man skal have, mand, hus og ikke mindre end to biler lige for tiden, godt job, sindsygt dejlige kollegaer, skøn familie... Det er svært ikke at være tilfreds med livet og så kommer den der;
Tror I de opdager hvis jeg løber væk en dag??? det gør de nu nok...

Og hvor længe kunne jeg mon holde mig væk??? Ja, nok ikke særligt længe...
Men jeg må forbeholde mig selv-revselsesretten, heller mig selv der revser mig end andre... Og så skal jeg nok lade være med at bide børnene.

Nu sidder ungerne med overskuds-mors hjemmelavede smoothie og hører børneradio - alle er glade og jeg svinger som et pendul -  lidt Milan Kundrask -  tilværelsens ulidelige lethed...

Ha det