Så var det endnu engang tid til fællesspisning i vores minisamfund... Bøffer med bløde løg, SOVS og kartofler - mine unger spiste som aldrig før, det var en fryd at se. God gammeldaws mad. Hold da op nogle mavekramper det kan give, men det er skønt så længe man indtager det!
Sendte søster hjem i går, vi er begge genopladet fra besøget og jeg savner hende allerede, men på den fede måde. Vi supplerer hinanden og ser både styrker og svagheder hos den anden. Jeg ser hende nogle gange som et spejlbillede af mig selv, I ved det der gode spejl i tøjbutikkerne, hvor man ser yngre, friskere, sødere og lidt mere blid ud!
Tror måske manden nogle gange syntes det er lidt belastende, når vi rotter os sammen mod ham og når vi færdiggøre hinandens sætninger... Så måske er det godt nok, at det er i små koncentrede doser, vi ses. Og det er ok at savne når hun bare er en sms væk og jeg ved at Lars passer godt på hende og lille numsen i maven.
Så er det snart weekend igen og jeg kan mærke at foråret er på vej. Tina D. på anlægget, Hans der sover og en snigende tanke om at arbejdet snart venter.
Tanken om arbejdet er både skræmmende og god. Jeg glæder mig til at se mine unger hver dag og følge med i deres eksplosive udvikling i 5. kl., på godt og ondt. Og jeg glæder mig til mine kollegaer, til grin, gråd og jokes.
Men nogle gange er det sku svært at overskue hvordan det skal fungere herhjemme... Men den tid, den sorg. God fredag og god weekend
Ingen kommentarer:
Send en kommentar